Foto: Michael Falgren

Mine erfaringer med Ultraformer.

“Hvis du, som jeg, gerne vil prøve en ganske ufarlig anti-age behandling helt uden bivirkninger, er Ultraformer din nye bedste ven. Jeg har personligt valgt kosmetiske kirurgiske indgreb fra og har heller aldrig haft lyst til at sprøjte nervegiften Botulinum Toksin- bedre kendt som Botox – ind i huden. Jeg har altid passet godt på min hud med gode økologiske cremer og får regelmæssige ansigtsbehandlinger – men hvem siger nej til et ekstra boost når det oveni købet
er helt naturligt! Jeg fik selv anbefalet Ultraformer af en veninde og det har været en super positive oplevelse, jeg gerne vil dele. Ultraformer er ultralyds behandlinger som går ind og stimulerer din egen kollagen produktion. Det hele bliver styret med kyndig hånd af søde og kompetente Josefine.
Josefine, som også er uddannet sygeplejerske og jordemor, tager imod dig på sin hyggelige salon på Christianshavn. Efter en halv time i Josefines trygge hænder går du derfra med et synligt resultat. Fuldt resultat opnås efter cirka 4 måneder. Vel mødt!”
– Caroline Henderson, sangerind

Jeg glæder mig helt tosset!

“Det var med sommerfugle i maven, at jeg trådte ind ad døren hos Josefine, men hendes varme og afslappede facon og søde personlighed fik straks sommerfuglene til at lande. Hun fortæller om behandlingen, dens oprindelse og resultaterne, mens jeg ligger på briksen og bliver behandlet, måske fordi jeg også spørger meget indgående, og det gør, at fokus lægges på vores samtale, så irritationen fra selve behandlingen ikke føles så skidt. Det er ikke en behagelig behandling, men heller ikke noget man skal have smertestillende for at gennemføre. Det niver her og der, men en god gammeldaws sammenknibning af bagpartiet, og så er du hurtigt igennem. Det hedder vel heller ikke ‘man må lide for skønheden’ for ingenting. Denne slags lidelse kunne jeg sagtens tage 1 gang årligt, hvis resultatet bliver så fantastisk, som jeg forestiller mig, at det gør om nogle måneder. Jeg glæder mig helt tosset! Og kan på det varmeste anbefale søde og dygtige Josefine.”
– Szhirley, sangerinde.

Foto: Mads Haugaard

Foto: Henrik Adamsen

Det boost som var tiltrængt.

“Jeg er virkelig glad for denne behandling, som har gjort min hud mere spændstig. Det er vildt, som jeg har kunne se forskel fra før og nu. Måske ligner jeg ikke en på 26, men det har heller ikke været min intention. Jeg bliver bare lidt gladere, når jeg ser mig selv i spejlet om morgenen. I mine gener får jeg ikke decideret rynker, men min hud bliver træt. Med denne behandling fik den lige det boost, som var tiltrængt. Josefine er oveni det sødeste og mest behagelige menneske man kan forestille sig. Hun lytter og følger op og er reelt optaget af, hvordan det går med dig efterfølgende, da behandlingen jo udvikler sig over 4-6 måneder.”
– Paprika Steen, Skuespillerinde

 

 

 

Tænk langsigtet og investér i din hud!

“I mit arbejde som makeup artist og beauty expert møder jeg mange skønhedsbehandlinger – mange af dem “quick fix” behandlinger. Desværre ser jeg også bagsiden af disse. En behandling hos Ultraformer er derimod en god investering i din hud, da dannelsen af kollagen fremmer din fremtidige hudkvalitet. Den er samtidig en super opstrammende behandling, og kan formindske et helt årti af ansigtsrynker. Det helt rigtige valg for mig!
Jeg bliver ofte filmet og var ked af at se, hvordan min hals og mit kæbeparti var blevet lidt løst med alderen. Nu hvor jeg har fået behandlingen, føler jeg mig atter godt tilpas og tryg ved at blive filmet, da jeg har fået min gamle spændstighed tilbage i huden. Behandlingen og den service man får hos Ultraformer er yderst professionel, man føler sig helt tryg og i de bedste hænder og jeg har kun gode erfaringer med Ultraformer. Mit beautyråd til dig: vælg en ultralydbehandling og invester i din huds fremtid. Ingen quick fix behandlinger – tænk langsigtet og få en Ultraformer behandling.”
– Sidsel Marie Bøg, , makeup artist, beauty expert og ejer af nichewebshoppen UntoldSecretz.dk

Foto: Paul Venn

Foto: Robin Skjoldborg

Min hud har fået det løft, der var det hele værd.

“Jeg har nået en alder, hvor årene har sat tydelige spor, og det må de absolut gerne, men behøver det at gå SÅ hurtigt?! En veninde anbefalede Ultraformer og foreslog mig at tage en snak med Josefine.

Jeg har altid været forbeholden overfor alle former for skønhedsbehandlinger, og har aldrig gjort noget særligt for min hud, udover at smøre noget fugtighedscreme på den, så jeg mødte op hos Josefine bevæbnet med skepsis. Ville en behandling med Ultraformer3 overhovedet have en effekt? Her en måned senere kan jeg uden forbehold svare: Ja. Min hud er blevet strammet op, ikke på en dramatisk eller mærkværdig måde, den har simpelthen bare fået det løft, som gør, at det var det hele værd. Med det hele, mener jeg også smerterne, for de var godt nok til at tage at føle på, men i Josefines kærlige og kyndige hænder blev de til at klare. Jeg er virkelig glad for resultatet og glæder mig til at se det træde endnu mere frem de kommende måneder.”
– Sofie Gråbøl, Skuespillerinde

Opfølgning fra Sofie:

“Der er nu gået nogle måneder, og jeg har lyst til at følge op, fordi resultatet af behandlingen nu virkelig kan ses. Det er sket lige så stille og gradvist og langsomt, men det er helt tydeligt: min hud har simpelthen fået et boost og er blevet fastere. Jeg er så glad for det!”

 

 

 

 

Power behandling til ansigtet!

I Powerhouse arbejder vi på at skabe rammerne for, at alle typer mennesker kan holde deres kroppe sunde og stærke igennem hele livet. For os handler sundhed om de basale ting i livet; naturlig og økologisk kost, gode sociale relationer, en positiv attitude, søvn, ’worklife blend’ og selvfølgelig en aktiv krop.

Med baggrunde i henholdsvis frisørfaget, design, mode- og tv-branchen har vi hver især arbejdet med mennesker, æstetik og skønhed i rigtig mange år. Vores egen sundhed og fysiske fremtoning har derfor altid været vigtig for os. Vi har dog aldrig benyttet os af unaturlige løsninger som botox, filler og andre quick-fixes, ligesom vi aldrig har været fanatiske.

Da vi hørte om muligheden for at booste vores collagen produktion helt naturligt og derved fremme og vedligeholde ansigtets spændstighed gennem behandlinger med den nye Ultraformer-III blev vi straks nysgerrige. Lige såvel som vi vedligeholder vores kroppe ved at træne og styrke vores muskler og spise sund og nærende mad, er det vigtigt at gøre noget for at vedligeholde ansigtets spændstighed. 

Vi har nu alle tre fået lavet en fuld ansigtsbehandling og er virkelig glade for resultatet. Rynkerne er ikke helt væk, men vi kan alle tre se en tydelig forskel. Vores ansigter er blevet meget mere friske at se på, og mange af de tydelige linjer i ansigtet er blevet markant formindsket eller helt forsvundet. Derudover føles og mærkes huden tykkere og mere spændstig. Vores ansigter føles, som når vi har brugt kroppen efter en god træning. Vi kan klart anbefale behandlinger med Ultraformer-III, hvis du vil give dit ansigt et naturligt løft.”

Gun-Britt Zeller, Tor Andersen & Jan Svensson, Team Powerhouse


Foto: Christian Stæhr

Jeg føler mig frisk, klar og parat.

“Jeg har nu prøvet UltraformerIII og er meget spændt på resultatet. Alt er stadig så nyt og min første behandling er netop færdiggjort, men det føles allerede friskere i min hud end i morges, da jeg stod op.

Det at man kan lave et “indgreb” i huden UDEN kirurgi appellerer meget til mig. Simpelthen fordi jeg er bange for fysiske indgreb og de mulige konsekvenser, det kan føre med sig. Så nu har jeg taget springet med en UltraformerIII behandling og så må vi se…  – Jeg væbner mig med tålmodighed og glæder mig til at se den endelige effekt over tid.”

– Pilou Asbæk, skuespiller

 

 

 

 

 

 

Vores seneste nye ambassadør

Vi er meget glade for at kunne byde velkommen til vores nye ambassadør Sanne Salomonsen. Sanne vil snarest dele hendes erfaringer med Ultraformer III behandlinger her på siden. Stay tuned…